Hvis du har diabetes, er du ikke alene. På verdensplan er der millioner af mennesker, der lever med diabetes. Det er en sygdom, man kan leve med, og med korrekt diabetesbehandling kan du leve et langt og godt liv.
Diabetes – hvad er vigtigt at vide?
Diabetes er en tilstand, hvor mængden af sukker (glukose) i dit blod er højere end normalt.
I bugspytkirtlen produceres insulin, der hjælper sukkeret i blodet til at komme ind i cellerne, og derved sænke blodsukkeret.Sukkeret kommer fra den mad, du spiser, og det bruges i alle celler og organer til at skabe den energi, der holder din krop i gang.
Personer med type 2-diabetes producerer i nogen grad insulin, men cellerne er ikke i stand til at reagere på insulinen, og dermed kan sukkeret i blodet ikke optages. De er med andre ord "insulinresistente". I starten kompenserer bugspytkirtlen for dette ved at producere mere insulin. Efter noget tid bliver den "udmattet" og kan ikke producere nok insulin til at holde blodsukkeret i det ønskede område.
Hvordan kan type 2-diabetes behandles?
I mange tilfælde kan man ved at ændre livsstil opnå en effektiv håndtering af sin diabetes. Den rigtige kombination af sunde vaner og medicin kan være med til at sikre, at du opnår det ønskede blodsukkerniveau.
- Mad: Lav en personlig kostplan, ideelt set med hjælp fra en diætist.
- Motion: Sørg for at være aktiv i din hverdag.
- Medicin: Tag den medicin, som din behandler ordinerer.
Type 2-diabetes – årsager og risikofaktorer
Den nøjagtige årsag til type 2-diabetes er endnu ukendt. Forskning har vist, at udviklingen af type 2-diabetes er forbundet med en række risikofaktorer.
Disse risikofaktorer omfatter:
- Sygehistorie med forhøjet blodsukker (hyperglykæmi), forstadie til diabetes (præ-diabetes) og/eller graviditetsdiabetes
- Højt blodtryk
- Højt kolesteroltal
- Genetik og etnicitet
- Familiær disposition
- Overvægt og fedme
- Mangel på motion
- Alder
Tips til en sund livsstil
1. Mad
Det er ofte muligt at regulere dit blodsukker med sunde kostvaner. Hvis du ved, hvad der er i den mad, du spiser, bliver det meget nemmere at kontrollere dens virkning på dit blodsukker.
Nyttige tips:
- Spis en varieret kost.1
- Find den rette kostbalance. Spis flere måltider i løbet af dagen, og husk ikke at springe måltider over.1
- Vælg de rette produkter Grøntsager, fuldkornsprodukter, frugt, fedtfri mejeriprodukter, sundt fedt og magert kød eller fisk – der er mange gode ting at vælge mellem.1


2. Drikke
Tænk også over, hvad du drikker, da dette også kan påvirke dit blodsukker.
Nyttige tips:
- Drik rigelig væske. Vi anbefaler, at du fortrinsvis drikker vand.
- Drikker du kaffe eller te? Hvis du drikker kaffe eller te uden mælk, sukker eller andet, kan det være en del af et sundt, sukkerreduceret væskeindtag.
- Skift til drikkevarer med lavt sukkerindhold og alkoholfri drikkevarer i stedet for alkoholholdige drikkevarer.2
- Alkohol indeholder kalorier og nogle gange sukker og kan derfor påvirke dit blodsukkerniveau. Spørg din behandler, hvis du har spørgsmål vedrørende alkohol.
3. Vigtigheden af en aktiv livsstil
Hvis du har diabetes, er det vigtigt at have en aktiv livsstil. Regelmæssig motion er en vigtig hjælp til forbedring af dit blodsukkerniveau, da det kan føre til, at cellerne i din krop bruger insulin mere effektivt.3,4 Fysisk aktivitet kan også forbedre dit kolesteroltal,4 sænke dit blodtryk4 og hjælpe med at give dig et varigt vægttab.5
Nedenstående tips kan give dig inspiration til, hvordan du kan få motion ind som en integreret del af din hverdag:6
Start i det små: Hvis du ikke er vant til at motionere, kan du starte ud med små ændringer, der får dig til at bevæge dig mere i hverdagen. Tag f.eks. trappen i stedet for elevatoren, lad bilen stå, når du skal på indkøb, og arranger en gåtur med venner eller familie.
Få pulsen op: Når du er klar til mere, kan du prøve aerobe aktiviteter som løb, cykling og svømning. Denne type aktivitet kan være med til at regulere dit blodsukkerniveau og give dig en bedre kondition.
Tilføj styrketræning: Hvis du kan klare det, kan du prøve at træne vægttræning to til tre gange om ugen. Denne type aktivitet kan holde dine muskler og knogler stærke og hjælpe med at regulere dit blodsukkerniveau ved at hjælpe insulinet til at fungere mere effektivt..
Stræk ud: Husk at strække ud før og efter træning for at forhindre skader på dine muskler.
Tal med din diabetesbehandler, inden du ændrer motionsvaner, for at sikre, at du forstår, hvilken indvirkning, det kan have på dine blodsukkerniveauer, og tal ligeledes med din diabetesbehandler om, hvad du kan gøre for at forblive sund og rask.
4. Stop med at ryge, hvis du gør det
Rygning er en risikofaktor for diabetes og kan øge din risiko for sygdomme i dit hjerte og/eller blodkar, f.eks. forhøjet blodtryk. Er du ryger, kan du spørge din behandler om muligh hjælp til et evt rygestop.
5. Medicin
Sund kost og fysiske aktiviteter er en god start for en velreguleret diabetesbehandling og kan mange gange gøre arbejdet på egen hånd. Hvis det imidlertid ikke er nok til at normalisere dit blodsukkerniveau, kan din behandler beslutte, at du har brug for tabletter/ insulin og/eller anden injektionsmedicin for at nå dette mål.

Det er vigtigt at holde øje med dit blodsukkerniveau!
Måling af dit blodsukkerniveau er den vigtigste måde, hvorpå du kan kontrollere, hvor velreguleret din diabetes er.
Sådan måler du dit blodsukkerniveau:
Dit blodsukkerniveau kan måles ved hjælp af et blodsukkerapparat Du frembringer en dråbe blod med en fingerprikker, hvorefter apparatet viser, hvor meget sukker, der er i dit blod på det pågældende tidspunkt. På denne måde kan du tjekke, om dit blodsukkerniveau er i det ønskede område.
Egenmåling af blodsukker: Hvad er fordelene?
- Egenmåling kan hjælpe dig med at forstå effekten af, hvordan ændringer af din kost, din fysiske aktivitet og din medicin kan påvirke dit blodsukker.7
- Egenmåling som hjælp til håndtering af din diabeteskan reducere risikoen for senkomplikationer og forbedre livskvaliteten.8
Hvad er struktureret måling?
- Struktureret måling, hvor den enkelte måler blodsukkeret på faste tidspunkter i løbet af ugen for at se, hvordan deres daglige aktiviteter påvirker deres blodsukkerniveauer.9
- Ved at opdage mønstre eller identificere faktorer, der får blodsukkerniveauet til at stige eller falde, er det muligt at se, hvordan man skal ændre kost, fysisk aktivitet og medicin* for at opnå stabile blodsukkerniveauer.9
CONTOUR®PLUS BLUE og CONTOUR®NEXT giver med Second-Chance® fyldning dig mulighed for at tilføre mere blod til den samme teststrimmel11. Afhængigt af apparatet har du henholdsvis 30 eller 60 sekunder til at tilføre mere blod, hvis første dråbe ikke var stor nok. Dette kan minimere spild af teststrimler12

Vask og tør dine hænder grundigt.

Sæt strimlen i apparatet. Dette vil tænde apparatet.

Prik et lille hul på siden af fingeren med fingerprikkeren.

Lad straks spidsen af teststrimlen berøre bloddråben.

Efter 5 sekunders nedtælling viser apparatet dine blodsukkerresultater.

Målområdeindikatorer som smartLIGHT® eller smartCOLOUR(R) giver dig en nemmere forståelse af blodsukkerniveauer og viser, om blodsukkermålingen er over, inden for eller under målområdet.10,11
Læs brugervejledningen til dit CONTOUR® apparat for at få fuldstændige anvisninger, inden du bruger det. *I henhold til aftale med din diabetesbehandler.
Til personer med type 2-diabetes, der har behov for insulinbehandling
For at kunne regulere din diabetes bedst muligt ordentligt skal blodsukkerniveauet holdes inden for det normale område ved daglige/ugentlige injektioner af den rigtige dosis insulin. Hvis du ændrer dine spisevaner eller dit niveau for fysisk aktivitet, kan dit blodsukkerniveau imidlertid blive for lavt eller for højt. Hvis dit blodsukkerniveau ofte bliver for højt (hyperglykæmi) er der større risiko for permanente skader på organer og andre komplikationer. Hvis blodsukkeret falder til et for lavt niveau (hypoglylæmi), kan det f.eks. medføre, at du ikke kan tænke klart og ikke kan handle normalt.
Spørg din diabetesbehandler om, hvilket niveau dit blodsukker skal ligge inden for, og få råd om, hvad du skal gøre i tilfælde af hypoglykæmi og hyperglykæmi. Du kan få flere oplysninger og personlig rådgivning om type 2-diabetes ved at kontakte din diabetesbehandler.
Ved du?
CONTOUR®NEXT og CONTOUR®PLUS BLUE apparaterne er nemme at anvende, med innovative funktioner som smartLIGHT/smartCOLOUR og Second-Chance® Sampling for optimering af din diabeteshåndtering.