Scroll to the next section

Familie og venner

Mange pårørende går rundt med usikre tanker og bekymringer, som kan være svære at sætte ord på.

Nogle diabetespatienter ønsker ikke, at familien skal ”blande sig”, og tager dem ikke med til kontrol eller vejledning omkring diabetes. Det betyder, at familien ikke rigtig bliver klogere på sygdommen og dens udfordringer, og har derfor svært ved at yde den helt rigtige støtte til personen med diabetes. Pårørende ønsker måske også, at høre hvad lægen eller sygeplejersken siger, eller har måske selv spørgsmål, som de ønsker svar på. Balancegangen mellem at hjælpe, støtte og være for tæt på kan være meget svær.

Heldigvis er der mulighed for at få hjælp, også som pårørende. Via Diabetesforeningens hjælpetelefon Diafonen eller hos de mange aktive i landets lokaldiabetesforeninger. Både telefonnummer til Diafonen og kalenderen for de mange arrangementer i lokalforeningerne kan findes på Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk.