Typer af diabetes

Type 1 diabetes

Type 1 diabetes er tidligere blevet kaldt juvenil diabetes, idet den oftest diagnosticeres hos børn, unge og voksne inden 40års alderen. Sygdommen er også kendt som IDDM eller insulinafhængig diabetes, fordi et livslangt behov for at få insulin tilført udefra er nødvendigt.

Type 1 diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Forskerne ved meget om, hvad der sker, idet kroppen angriber sig selv, men det er fortsat uvist, hvad der udløser angrebet. Alt fra virus, stress, drikkevandets surhedsgrad og tidspunktet for introduktion af komælk i kosten har været nævnt som mulige forklaringer.

Type 1 diabetes rammer oftest, før personen fylder 40 år, men kan opstå uanset hvor gammel man er. Symptomerne kan være stærk tørst, hyppig vandladning, tørre slimhinder, vægttab, hovedpine, blærebetændelse, svamp ved kønsorganerne samt impotens mm. Den stadig voksende mangel på insulin hindrer, at glukose transporteres fra blodbanen og ind i cellerne.

Type 1 diabetes behandles altid med injektioner med insulinpen eller insulinpumpe. Insulinbehovet er individuelt og varierer - afhængigt af madindtagelse, fysisk aktivitet og anden sygdom. For at tilpasse insulindoserne døgnet igennem er diabetikeren afhængig af at måle blodglukosen med jævne mellemrum.

Kilder:
Ragnar Hanås: Type 1 diabetes. NKS-forlaget 2002.
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006

Type 2 diabetes

Arvelighed er tæt forbundet med udviklingen af type 2 diabetes. Vi taler om to ”typer” arvelighed; den sociale som den genetiske arvelighed der begge har stor betydning for udviklingen af sygdommen. Den sociale arvelighed handler om den livsstil vi har, hvad og hvor meget vi spiser og drikker og manglende motion. Vores mad- og motionsvaner går i arv fra generation til generation. Den genetiske arvelighed har også en stor indflydelse på udviklingen af type 2 diabetes. Hvis én forældre har type 2 diabetes, er risikoen 40% for at børnene også udvikler sygdommen. Hvis begge forældre har type 2 diabetes, er risikoen 80%. Type 2 diabetes er den folkesygdom, der har den største vækst. I folkemunde kaldes type 2 diabetes gammelmandssukkersyge – men det er misvisende idet stadigt flere unge udvikler sygdommen. I Danmark er der børn under 10 år, som har type 2 diabetes.

Hos personer med type 2 diabetes lider kroppen under en relativ mangel på insulin. Det vil sige, at effekten ude i vævet er minimal, selvom produktionen af insulin er normal eller produktionen større end hos raske. Dermed skal bugspytkirtlen øge sin produktion for at få flyttet glukose fra blodet og ind i cellerne. Denne overproduktion vil efterhånden slide på bugspytkirtlen, så der også kan opstå en reel mangel på insulin.

Fordi kroppen har en god evne til at kompensere, hvis insulinet ikke virker, som det skal, får personer med type 2 diabetes ofte stillet diagnosen 5-10 år efter den reelt er indtruffet. Type 2 diabetes er en ”tavs” diabetes idet symptomerne såsom træthed, uoplagthed, hovedpine, tørst og hyppig vandladning ikke er så signifikante (tydelige) som hos mennesker med type 1 diabetes. Desværre betyder det, at mange først får stillet diagnosen, når der er tilstødt komplikationer som følge af mange års ubehandlet diabetes.

Ændring at mad- og drikkevaner samt daglig motion er essentiel for at reducere eventuel overvægt og forbedre cellernes insulinfølsomhed, så blodsukkerniveauet reduceres. For mange personer med type 2 diabetes er kost og motionsændringer ikke nok. Derfor suppleres behandlingen i første omgang med antidiabetika, som er tabletter. Afhængigt af tablettype øger de enten produktionen af insulin i bugspytkirtlen eller forbedrer cellernes insulinfølsomhed. I de senere år er det blevet mere almindeligt at personer med type 2 diabetes er i insulinbehandling. Uanset hvilken behandling der vælges, er formålet at skabe et blodsukkerniveau nær normalområdet, som er med til at forebygge komplikationer.

Kilder:
Gunn Helene Arsky: Liten ernæringslære. NKS-forlaget 2002.
Butler AE; Janson J; Bonner-Weir S; Ritzel R; Rizza RA; Butler PC:
Beta-cell deficit and increased beta-cell apoptosis in humans with
type 2 diabetes. Diabetes 2003; 52(1):102-10.

Gestationel diabetes

Graviditet medfører en række fysiske og hormonelle ændringer hos kvinden. Det er naturligt, at blodets indhold af hormonet insulin øges hos alle gravide. Denne forøgelse sikrer, at fosteret får næring nok gennem de 9 måneder i livmoderen.

Hos nogle gravide kan bugspytkirtlen have svært ved at øge produktionen af insulin, og resultatet er, at der ikke fragtes glukose ind i cellerne. Sukkeret bliver i blodbanen og udskilles i urinen sammen med store mængder vand. Dette opdages ofte, når den gravide kommer til sine graviditetsundersøgelser. Selvom alle gravide kan blive ramt, er det ofte kvinder med en familiær disposition for diabetes, kvinder over 30 år og kvinder, som er overvægtige før graviditeten, der er mest udsatte.

Svangerskabsdiabetes er anstrengende for moderens krop, men det er også uheldigt for barnet. Barnet får tilført sukker via navlestrengen, men det bliver ikke fulgt af insulin fra moderen. Barnet øger sin produktion af insulin, og det ekstra sukker fra moderens blod lagres i form af fedt hos barnet. Dermed vokser barnet mere end det skal, og risikoen for komplikationer i fødselsøjeblikket øges.

Den vigtigste behandling er at spise sundt og motionere moderat i de uger, der er tilbage af svangerskabet. Overvægtige bør få hjælp til at spise færre kalorier og mindre fedt. Hvis kostændringer alene ikke er nok til at ændre blodsukkerværdierne, kan det blive aktuelt at bruge insulininjektioner.

Kvinder, som har haft svangerskabsdiabetes, udvikler oftere end andre type 2 diabetes senere i livet. Kontakt derfor lægen ved konstant hovedpine, hyppig vandladning eller tørst.

Kilder:
Maresh M: Diabetes in pregnancy. Curr Opin Obstet Gynecol.  2001; 13(2):103-7.
Aberg AE; Jönsson EK; Eskilsson I; Landin-Olsson M; Frid AH: Predictive factors of developing diabetes mellitus in women with gestational diabetes. Acta Obstet Gynecol Scand.  2002; 81(1):11-6.

Komplikationer

Personer med diabetes har i dag et helt andet og mere positivt sygdomsforløb end for bare få årtier siden. Dette skyldes forskellige faktorer, som tilsammen sænker risikoen for komplikationer. I dag findes langt flere forskellige typer insulin og antidiabetika, der tilgodeser den enkelte persons behov.

Personer med diabetes er ofte også i behandling for forhøjet blodtryk (hypertension) og forhøjet kolesterol og triglycerid niveau (dyslipidæmi) for at forebygge følgesygdomme. Forebyggende fodpleje med regelmæssige besøg hos fodterapeuten, samt regelmæssig besøg hos en øjenklinik, har vist stor effekt og en væsentlig reduktion i antallet af amputationer samt alvorlige øjensygdomme, så som blindhed. 

At måle blodsukker hjemme, giver personen med diabetes mulighed for at kunne tage aktiv stilling til, om der skal ændres på insulindosis eller livsstilen. Sidst men ikke mindst har det tætte teamsamarbejde i diabetesambulatorierne stor betydning for samarbejdet med den person, som har diabetes. Dermed er risikoen for mange af de kendte senkomplikationer ved diabetes reduceret.

HbA1c
På sygehuset måles langtidsblodsukkeret, den såkaldte HbA1c. Hos både raske personer og personer med diabetes vil glukose binde sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Jo mere glukose der er i blodet, jo mere vil binde sig til hæmoglobinet. Hos nyopdagede eller dårligt regulerede patienter med diabetes vil HbA1c-værdierne være betydeligt forhøjede i forhold til normalværdierne. Selv godt regulerede patienter vil oftest have en noget forhøjet HbA1c. 

Mikrovaskulære komplikationer
Store mængder sukker i vores allermindste blodårer (mikrovaskulære) kan hos nogle med tiden føre til forskellige komplikationer som øjensygdomme (diabetisk retinopati), diabetisk nyresygdom (diabetisk nefropati) og nedsat følelse i fødderne (diabetisk neuropati). Årsagen er, at cellerne i hhv. øje, nyre og nervesystem ikke får tilført tilstrækkelige mængder blod. En god HbA1c vil forebygge disse komplikationer.

Makrovaskulære komplikationer
Meget sukker i blodet kan også indvirke uheldigt på væggene i de større blodårer. Både type 1 og type 2 diabetes er forbundet med flere hjertesygdomme såsom blodpropper og hjerteinfarkt. For at forebygge hjertesygdomme hos personer med diabetes er det vigtigt at kombinere en god blodsukkerkontrol med mager, hjertevenlig kost med mange frugt og grøntsager og kun lidt alkohol.

Kilder:
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006.
Stratton IM, Adler AI, Neil HAW, Matthews DR, Manley SE, Cull CA, Hadden D, Turner RC, Holman RR: Association of glycaemia with macrovascular and microvascular complications of type 2 diabetes (UKPDS 35): prospective observational study. BMJ 2000;321:405-412.