Om blodsukkermåling
For 20-25 år siden havde de færreste deres eget blodsukkerapparat.
De fleste fik derfor kun målt deres blodsukker, når de var på besøg i diabetesambulatoriet eller hos lægen. Det betød, at muligheden for at ændre insulindosis, mad/drikke og motion var lavere, da der gik noget tid mellem hvert besøg hos en behandler. I dag er muligheden for blodsukkermålinger guld værd for personer med diabetes. Målingerne giver mulighed for at tage stilling til eventuel ændring af insulindosis, motion, mad og drikke. Nogle er fortrolige med de symptomer som kroppen giver, når blodsukkeret er ok, for højt eller for lavt, andre derimod mærker ikke symptomerne, før de f.eks. vågner på sygehuset efter hypoglykæmi eller ketoacidose. Det er derfor vigtigt, at både personen med diabetes og de pårørende lærer, hvad der påvirker blodsukker, og hvordan blodsukker måles på den rigtige måde.
Hvorfor måle blodsukker?
Blodsukkermåling er et hjælpemiddel, til at foretage et aktivt valg og for at gøre personen tryg ved diabetes. Blodsukkerniveauet varierer i løbet af dagen og oftest også fra dag til dag. Udsving på blodsukkerniveauet er blandt andet afhængigt af type og mængde af mad/drikke, mængde og type af motion, medicinsk behandling samt sygdom. Sygdommen diabetes er lige så forskellig fra individ til individ, som personligheden er forskellig fra menneske til menneske. Derfor er det vigtigt, at måle blodsukker ofte for at lære, hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer.
Hyppige blodsukkermålinger betyder også, at man nemmere kan følge med i, hvordan blodsukkeret varierer i løbet af døgnet. Hvis man opdager, at blodsukkeret stiger uhensigtsmæssigt meget hver aften, er der noget, som skal ændres i insulin/tablet dosis.
Blodsukkermålinger er også et nyttigt hjælpemiddel, når man ønsker at reducere HbA1c-værdien. Nogle vælger at måle blodsukker på faste tidspunkter, f.eks. fastende om morgenen, før et måltid og to timer efter et måltid, før og efter træning, før sengetid og af og til også kl. 3 om natten. Hvor ofte der måles, er individuelt og noget som aftales med diabetessygeplejersken eller lægen. Kan man holde blodsukkerniveauet rimeligt stabilt og i et passende niveau i hverdagen, er man på vej mod en tilfredsstillende HbA1c-værdi.
Det er i nogle situationer specielt vigtigt at holde øje med blodglukoseniveauet, f.eks. ved sygdom, ved alkoholindtagelse, ved fysisk aktivitet, i psykisk stressende situationer, mens du er gravid eller i andre Måling i særlige sitasjoner.
At måle før og efter et måltid
De fleste personer med diabetes har gavn af, at måle blodsukkeret ca. 2 timer efter et måltid. På det tidspunkt, er blodsukkeret højest efter måltidet. Niveauet afspejler hvor meget blodsukkeret er blevet påvirket af den spiste mad. For at forebygge en høj blodsukkerstigning, kan der justeres på insulin/tablet dosis. Det kan tage et godt stykke tid, før en blodsukkertop kommer ned på et passende niveau igen. Mange høje blodsukkerværdier efter måltidet, vil påvirke dit HbA1c-niveau negativt.
Blodsukker, fra du begynder at spise til 4 timer efter et måltid, kaldes postprandialt blodglukose.
Hos personer med diabetes vil det postprandiale blodglukose være anderledes end hos personer, som ikke har diabetes. Det postprandiale blodglukose er højere og bruger ca. 4 timer på at vende tilbage til et normalt niveau igen. Det varierer i forhold til, hvad du spiser, hvor meget og hvilken medicin du bruger.
For lettere at få kontrol over blodsukkerværdien efter måltidet og for at minimere variationen mellem højt og lavt blodsukker, bør du markere hvilke måleresultater som er taget før et måltid og hvilke der er taget efter et måltid.
Funktionen måltidsmarkering findes på CONTOUR-apparatet som et vigtigt hjælpemiddel til at optimere din diabetesregulering og derved minimere risikoen for senkomplikationer.
International Diabetes Federation (IDF) er kommet med retningslinier for bl.a. blodsukkerværdier efter måltider, "Guideline for Management of Postmeal Glucose". Du kan læse mere på IDF’s website, www.idf.org.
Tal altid med din diabetesbehandler om dine personlige mål for blodsukker samt HbA1c niveau.
Hvordan måles blodsukker
Det er enkelt at måle blodsukker, men der er samtidig en hel del ting at passe på. Her giver vi dig et par tips:
- Vask og tør dine hænder før blodsukkermålingen. Hvis du ikke har mulighed for det, så fjern den første bloddråbe. Stik dig i lange- , ring- eller lillefingeren.
- Sæt en ny lancet i fingerprikkeren. Gør den klar til brug, ved at rykke tilbage i det blå "ladegreb" på fingerprikkeren.
- Sæt en teststrimmel i dit apparat.
- Pres mundstykket på fingerprikkeren mod din fingerspids, og tag prøven. Tag helst blodprøven fra siden af fingerspidsen - ikke for enden eller midten af fingeren. Husk at skifte prøvetagningssted, så du undgår at blive øm, og at huden bliver tykkere.
- Lad der dannes en stor dråbe på fingeren. Du kan forsigtigt "malke" bloddråben frem, men pres ikke blodet ud fra fingeren, fordi der så kan blande sig vævsvæske i blodet, og du vil få et forkert svar. Mål straks efter, at du har lavet en bloddråbe. Stik igen, hvis du ikke får dannet en dråbe, der er stor nok.
- Berør straks bloddråben med enden af teststrimlen. Blodet suges automatisk ind, og du vil høre et lydsignal fra blodsukkerapparatet, når det har fået blod nok. Du må ikke trykke enden af strimlen mod huden eller placere blodet på strimlen.
- Lad apparatet og strimlerne tilpasse sig omgivelsestemperaturen, hvor du måler. Vent i 20 minutter, før du måler, hvis apparatet og strimlerne flyttes fra en (ekstrem) temperatur til en anden.
- Hvis dit blodsukkerresultat ikke svarer til, hvad du føler, bør du udføre en ny måling.
- Notér gerne dine svar i en diabetesdagbog, eller overfør dine lagrede målinger til din PC.
Højt og lavt blodsukker
Blodsukkerapparater er et vigtigt og et meget nyttigt hjælpemiddel i egenbehandlingen af diabetes. Alligevel er det vigtigt at bruge lidt tid på at lære symptomerne på for højt og for lavt blodsukker at kende, så du ved hvornår og hvordan du skal/kan handle.
Næste gang, du måler en værdi, der er uden for normalområdet, f.eks. lavere end 4 eller højere end 10 mmol/l, skal du lægge mærke til, hvordan kroppen har det. Hvordan føler du dig? Hvordan opfører benene sig? Hvilken farve har du i ansigtet? Har du koldsved, eller er du varm?
Det er afgørende for en person med diabetes at kende sin krop. Husk også, at ikke alle symptomer optræder hver gang, og at jo lavere blodsukker du plejer at have til daglig, jo mere forsvinder de legemlige symptomer på føling (særligt rystelser). Her finder du en oversigt over almindelige symptomer på for højt og for lavt blodsukker og tiltag, du kan gøre for at rette op på blodsukkeret igen:
|
Almindelige symptomer |
|
|
LAVT BLODSUKKER/INSULINFØLING/ |
HØJT BLODSUKKER/DIABETESKOMA/ |
|
ÅRSAGER:
|
ÅRSAGER:
|
|
KENDETEGN bl.a.:
|
KENDETEGN bl.a.:
|
At huske ved måling
Hvis du har målt dit blodsukker og resultatet ikke svarer til hvordan du har det, kan du tjekke følgende:
- Du har fulgt ”opskriften” for, hvordan man måler blodsukker.
- Dine hænder er rene og tørre før måling.
- Bloddråben er stor nok.
- At du ikke har presset bloddråben frem, så vævsvæske har blandet sig i bloddråben.
- Teststrimlerne er opbevaret korrekt.
- Udløbsdatoen for teststrimlerne er ikke overskredet.
Hvis du stadig har mistanke om, at dit blodsukkerapparat ikke viser det formodede rigtige resultat, kan du kontrollere det ved hjælp af en kontrolvæske.
Opbevaring og håndtering
Det er vigtigt at opbevare og håndtere blodsukkerapparatet og strimlerne korrekt:
- Opbevar teststrimlerne i originalbeholderen ved stuetemperatur.
- Luk beholderen straks efter brug.
- Teststrimlerne kan kun bruges én gang.
- Bland ikke teststrimler fra flere forskellige beholdere.
- Strimlerne må ikke udsættes for fugt, kulde, ekstrem varme, damp eller smuds. teststrimlerne bør f.eks. ikke opbevares på badeværelset.
- Teststrimlerne må ikke bruges efter udløbsdatoen, der er trykt på siden af beholderen.
- CONTOUR® teststrimler er holdbare til udløbsdatoen, der er trykt på pakningen.
- CONTOUR® NEXT teststrimler er holdbare til udløbsdatoen, der er trykt på pakningen.
- BREEZE 2® teststrimler er holdbare til udløbsdatoen, der er trykt på pakningen.
Måling i særlige situationer
Sygdom:
Ved akutte sygdomme vil dit blodsukker ofte stige og insulinbehovet stige. En normal regel er, at måle blodsukker hver eller hver anden time og justerer insulindoserne på baggrund af blodsukkerværdierne. Det er en god ide, at gøre dette i samarbejde med diabetessygeplejersken eller lægen. De har en god erfaring med at hjælpe i de situationer. Husk, at symptomerne på influenza ligner symptomerne på ketoacidose, som oftest opstår hos personer i insulin eller insulinpumpebehandling. Uanset hvor stor lysten er til bare at tage to smertestillende og gå hen og sove, er det i denne situation særligt vigtigt at finde ud af, om det er influenza, eller en begyndende ketoacidose. Er det influenza, er blodsukkerniveauet højere end normalt er du usikker på insulinbehovet, er det godt at kontakte en behandler.
Graviditet:
En graviditet i kombination med diabetes kræver hyppige blodsukkermålinger og stadige justeringer af insulindoserne. Det anbefales, at du planlægger svangerskabet, eftersom dit HbA1c-niveau allerede før undfangelsen bør være så langt nede mod normalen som muligt. I de første 12 uger er insulinbehovet ofte lavere end normalt, og mange synes, det er vanskeligere at genkende symptomerne på for lavt blodsukker. Senere i svangerskabet vokser dit insulinbehov meget, indtil det til slut stabiliserer sig og falder igen mod slutningen af graviditeten. Ved at gennemføre forholdsvis hyppige blodsukkermålinger får du mulighed for at opdage høje blodsukkerværdier på et tidligt tidspunkt og iværksætte tiltag for at sænke værdierne. Læs mere om diabetes og graviditet her.
Menstruation:
De fleste får højere blodsukker og dermed øget insulinbehov den sidste uge, før menstruationen begynder. Når blødningen starter, falder blodsukkeret igen. Det samme er tilfældet, når man bruger p-piller. Det kan være en god idé at tage en måned, hvor du følger nøje med i dit blodsukker i forbindelse med menstruationen, så du kan se tendenserne med blodsukkerstigning og øget insulinbehov.
Stress:
Reaktionerne på blodsukker ved psykisk kortvarigt stress, f.eks. eksamen eller stress på arbejdet, varierer fra individ til individ. Nogle får højere blodsukkerværdier, mens andre reagerer med lavere værdier. Kronisk stress giver derimod oftest højere blodsukker og øget behov for insulin.
Alkohol:
Nogle synes, det er vanskeligere at genkende symptomer på føling, når de har drukket alkohol. Det vil være en god forsikring og tryghed for dig, hvis du måler dit blodsukker jævnligt. Leveren holder blodsukkeret oppe om natten ved at udskille glukose fra depoterne i leveren og ved at producere nyt glukose. Når du har drukket alkohol, skal leveren nedbryde og forbrænde alkoholen, og dermed kan den ikke lave glukose. Derfor erfarer de allerfleste, at de vil få et lavere blodsukker end normalt natten og morgenen efter, at de har drukket alkohol. Et godt råd er at måle blodsukkeret, før du lægger dig, og spise en brødskive eller to for at reducere virkningen af den langsomtvirkende insulin for at undgå lavt blodsukker.
Temperatur:
Blodsukkerapparat og strimler skal have samme temperatur, når der testes. Se brugstemperaturområdet i brugervejledningen for det blodsukkerapparat, du bruger. Hvis du er ude om vinteren, når det er koldt, bør du prøve at holde apparatet så tæt ind til kroppen som muligt. Står du f.eks. på ski, så læg apparatet og strimlerne i jakkens inderlomme. Hvis du er kold om fingrene, kan det være en god idé at indstille din fingerprikker til at stikke dybere end normalt. Så bloddråben kommer godt frem af sig selv, og du slipper for at presse dråben frem. Hvis du presser dråben frem, blandes der vævsvæske i blodet, og du får et forkert blodsukkerresultat.
