At leve med diabetes

Mad og diabetes

Motion og diabetes

Fysisk aktivitet og træning har en gavnlig virkning på alle menneskers sundhed. Her kan du læse, hvad motion betyder for din krop.

Nogle af de vigtigste sundhedsmæssige gevinster ved træning er:

• Øget insulinfølsomhed 
• Bedre fysisk form og større psykisk overskud
• Reduceret risiko for hjerte-karsygdomme
• Nedsætter blodtrykket
• Reduceret risiko for udvikling af flere kræftformer
• Reduktion af muskel- og knoglelidelser

Hvorfor er motion så godt?
Når vi bruger vores muskler i træning og andre sammenhænge, øges glukosetransporten i musklerne, og insulinfølsomheden forbedres. Træning påvirker to fysiske faktorer, som har stor betydning for alle menneskers sundhed og funktionsevne: Hjerte og muskelmasse. Udholdenhedstræning er den type træning, som i størst grad påvirker hjertet, mens styrketræning har størst effekt på din styrke og muskelmasse.

Hvad sker der med blodsukkeret, når du træner?
Al motion har en blodsukkersænkende effekt, hvilket vil sige, at blodsukkeret falder, når du er aktiv. Hvor meget og hvor hurtigt blodsukkeret falder, er individuelt og afhænger af, hvor intensivt/hårdt du bevæger dig. Der ses en positiv effekt på dit blodsukkerniveau op til 24 timer efter du har været aktiv. Hvis du træner roligt, f.eks. går en tur, kan du sandsynligvis gå i flere timer, før du mærker noget. Hvis du løber så hurtigt, du kan, falder blodsukkeret hurtigere.

Praktiske råd, hvis du vil træne udholdenhed:
Tal med din diabetessygeplejerske eller læge om, hvordan du bedst reducerer insulinmængden, når du er fysisk aktiv.

• Husk godt fodtøj, uanset om du går, løber, cykler eller står på ski!

Kilde: Lege Halvor Bævre, Diabetes nr.6/2006

 Motionstip

• Vælg aktiviteter du synes er sjove.
• Tag dig god tid til at varme op (10-15 minutter).
• Mål dit blodsukker både før, under og efter træning.
• Det kan være en god idé at spise lidt ekstra før træningen, samt eventuelt reducere din insulindosis.
• Husk at tale med lægen eller diabetessygeplejersken, før du foretager store ændringer i dine insulindoser.
• Husk altid at have "hurtige kulhydrater" som f.eks. druesukker eller fortyndet sportsdrik inden for rækkevidde, når du træner.
• Fysisk aktivitet har vist sig at have en positiv effekt på insulinfølsomheden.
• Det er vigtigt at huske på, at motion uden insulin i kroppen vil medføre, at blodsukkeret stiger, fordi sukkeret i blodet ikke kan komme ind i cellerne uden hjælp fra insulinen.

 God træning!

Graviditet og diabetes

Før graviditeten
Har du diabetes og planlægger en graviditet, bør du sammen med din læge udarbejde et program, der stabiliserer blodsukkerniveauet. Det forhindrer, at barnet vokser sig alt for stort på meget sukker i blodet – noget, der kan komplicere fødslen. Det anbefales, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) er på 7,5 % eller lavere i nogle måneder før undfangelsen. Derudover er det vigtigt at få kontrolleret moderens nyrefunktion.

Kost under svangerskabet
Før og under graviditeten er det afgørende at følge de generelle råd for en sund kost. Husk at spise regelmæssigt - hellere små, men hyppige måltider, hvis du har kvalme. Tilskud af D-vitamin og omega-3 er vigtig for både dig og barnet. Et multivitamin- og mineraltilskud beregnet til gravide kan også være en god forsikring.

Specielt for dig med type 1 diabetes
Insulinbehovet vil ofte være lavt i begyndelsen af svangerskabet, hvilket du kan mærke i form af hyppigere følinger. Du behøver ikke at bekymre dig for barnet i disse situationer. Det har det godt. Mod slutningen af svangerskabet stiger insulinbehovet igen, og så - lige efter fødslen – er behovet på niveau med før graviditeten. Du kan dermed have behov for hyppige dosisreguleringer igennem svangerskabet. Drøft dette med din læge ved de regelmæssige graviditetsundersøgelser.

Specielt for dig med type 2 diabetes
Selvom du var godt reguleret med kost og motion før graviditeten, er det almindeligt, at også personer med type 2 diabetes skal bruge insulininjektioner under svangerskabet. Mod terminen kan ganske store doser insulin komme på tale. Stabilisér dit blodsukker ved at begrænse brugen af sukkerrige madvarer som slik og sodavand.

Fødsel og amning
Gravide kvinder med diabetes plejer at gå svangerskabet ud og føde til terminen. Normalt bliver barnet hos moderen efter fødslen, men det kan undertiden være nødvendigt at observere barnet på børneafdelingen, særligt med tanke på blodsukkerniveauet. Amning anbefales som hos raske. Husk at nedjustere insulinbehovet en smule og at spise og drikke nok til at producere mælk.

Kilder: Norges diabetesforbund: Faktaark om diabetes og svangerskap. Revidert av professor Kristian F. Hanssen og sist oppdatert i februar 2005.
Lucas MJ: Diabetes complicating pregnancy. Obstet Gynecol Clin North Am. 2001; 28(3):513-36

Fodpleje

Personer med diabetes kan være udsat for at få nedsat følsomhed og dårligere blodcirkulation i fødderne. Det kan føre til fodproblemer som tør hud, revnet hud, hård hud og sår. Hold dine fødder raske ved at passe på dem.

Se gerne en ekstra gang på dine fødder hver dag. Du skal være opmærksom på hævelser, røde områder, ømme steder, tør eller fortykket hud. Det er også vigtigt, at du lader en fodterapeut, diabetessygeplejerske eller læge se på dine fødder mindst én gang om året.

Fodhygiejne

• Hold fødderne rene. Vask dem hver dag med en våd klud.
• Tag aldrig fodbad!
• Brug ikke fil, hvis du har nedsat følsomhed.
• Efter bad, tør dine fødder med et blødt håndklæde. Husk at tørre godt mellem hver tå for at forhindre fodsvamp.
• Smør både over- og undersiden af fødderne med en mild creme, hver gang du har vasket dem.

Strømper og sko

• Skift til rene strømper hver dag. Strømperne skal have en god pasform, så de sidder jævnt på din fod. Strømper af mindst 80 % bomuld eller uld er bedst til at absorbere fodsved og lade huden ånde. Prøv at undgå sokker og strømper af nylon. Brug heller ikke sokker med kraftige sømme, da disse kan irritere huden.
• Hvis du har nedsat følelse i fødderne, bør du ikke gå barbenet. Se på dine sko, før du tager dem på for at kontrollere, at der ikke er sten i dem. Se også efter ujævnheder i indersålen, der kan påføre foden skader.
• Skoene bør have en stabil sål og være lukket ved tæerne og hælen, så der ikke kommer småsten i skoen. Der skal være god og bred nok plads fremme i skoen til, at tæerne ikke bliver klemt, eller at du får gnavsår.
• Køb skoene, når benene er størst – køb hellere sko om eftermiddagen end tidligt om morgenen. Brug ikke sko, der er trange, eller som klemmer.
• Brug kun nye sko i 1-2 timer ad gangen, til du har gået dem til.

Et godt råd er at holde op med at ryge. Rygning bidrager til nedsat blodcirkulation i bl.a. fødderne, hvilket igen øger risikoen for problemer med fødderne.

Sex og samliv

Forskellige undersøgelser viser, at op til halvdelen af alle mænd med diabetes klager over en utilfredsstillende seksuel funktion. Det mest almindelige er, at man har vanskeligheder med at holde penis stiv længe nok og derved får en lavere seksuel præstation i forhold til egne ønsker/forventninger. Dette kalder vi potensproblemer eller rejsningsproblemer.

Det er kun få undersøgelser, der belyser kvinder med diabetes og seksualitet. Ca. én ud af fire kvinder med diabetes siger, at de har seksuelle vanskeligheder. Dette er det samme, som vi finder hos kvinder uden diabetes. Ser vi derimod kun på kvinder med type 2 diabetes, finder vi, at disse kvinder har mindre lyst til sex og undgår det oftere end kvinder i samme alder, som ikke har diabetes.

Rejsningsproblemer
Omtrent 30 % af mænd over 40 år er plaget af rejsningsproblemer, og hos de fleste er denne tilstand stadig ubehandlet. 12 % af mænd med diabetes får rejsningsproblemer som det første symptom på deres sygdom. Det positive er, at der er hjælp at få, og at det kan betale sig at søge hjælp.

Hvad er rejsningsproblemer? Rejsningsproblemer er en vedvarende manglende evne til at opnå og/eller opretholde tilstrækkelig erektion til at opnå tilfredsstillende seksuel aktivitet. Ved moderate rejsningsproblemer forekommer dette af og til, mens man ved komplet svigt af rejsningsevnen ikke længere overkommer at gennemføre et tilfredsstillende samleje.

Rejsningsproblemer skyldes ofte en kombination af mange forskellige ting. Selv små forandringer i de tilførende blodårer vil kunne give forstyrrelser i rejsningsevnen, da rejsning består i ophobning af blod under tryk i penis. Medikamenter såsom blodtryksænkende medicin eller psykofarmaka kan virke negativt. Kirurgiske indgreb eller stress, økonomiske og personlige bekymringer, samlivsproblemer, fysisk udmattelse eller kroniske sygdomme kan også være medvirkende.

Rejsningsproblemer og diabetes: Da personer med diabetes kan få vaskulære og neurogene komplikationer, har de øget risiko for at få rejsningsproblemer:

• 50 % af mænd med diabetes udvikler rejsningsproblemer inden for 10 år.
• 12 % af mænd med diabetes får rejsningsproblemer som det første symptom på sygdommen.
• Mænd med diabetes får rejsningsproblemer 10-15 år tidligere uafhængigt af insulinbehov.

Hvad kan man selv gøre ved rejsningsproblemer? Det vigtigste er at holde op med at ryge, reducere indtaget af animalsk fedt i kosten, motionere regelmæssigt og undgå overvægt. Eftersom nerveskader ved diabetes er udtryk for højt blodglukose over lang tid, skal man undgå, at blodglukosen bliver for høj.

Kilde:
Kilde: 1) Goldstein i et al. Diabetes Care 2003;26:777-783 2) Chu HV et al. Current Diabetes Reports 2002; 2: 60-66

Egenomsorg ved diabetes

Selvom dine læger og dit diabetesteam har en masse generel viden om det at have diabetes, er det kun dig, som ved, hvordan behandlingen virker på dig selv. Derfor er det vigtigt, at du deltager aktivt, så behandlingen i størst mulig omfang tilpasses dig – og ikke omvendt, at du må tilpasse dig et standardiseret behandlingsoplæg.

Hvem kan hjælpe mig?
Det første sted, du får hjælp efter diagnosen, er hos din praktiserende læge og/eller hos dit diabetesteam. Her får du svar på mange ting. Men når du kommer hjem, har du brug for støtte og forståelse fra familie, venner og kolleger.

Hvis du har fået type 1 diabetes, er der meget nyt at forholde sig til med injektioner, insulindoser, blodsukkermålinger og så videre. Giv dine nærmeste lov til at deltage eller i det mindste få indsigt i, hvad du skal forholde dig til. Det kan betyde meget at få kyndig hjælp til at få blodsukker niveauet op, hvis du har et insulintilfælde eller insulinchok.

Ved type 2 diabetes er der også meget at lære – ikke kun de regelmæssige blodsukkermålinger, men også kostomlægning og nye motionsvaner. Sund kost og motion egner sig til at involvere familie, venner og/eller kolleger!

Diabetesforeningen kan også give dig svar på mange af dine spørgsmål, samt sætte dig i kontakt med andre i samme situation. Dette er måske det sted, hvor du finder størst forståelse for, hvordan du oplever diagnosen.

Der er også meget nyttig viden at få hos de forskellige producenter af insulin, antidiabetika, blodsukkerapparater og injektions-/pumpeudstyr, specielt på de områder, der vedrører det rent tekniske.

Hvad skal jeg spørge lægen/sygeplejeren om?
Før din regelmæssige kontrol er det en god idé at notere aktuelle temaer, du gerne vil tage op, da du ellers nemt kan glemme det. Her er en tjekliste:

• Gentagne høje/lave blodsukkerværdier på faste tidspunkter af døgnet
• Fodpleje
• Øjenkontrol
• Tandsundhed
• Vaccination (influenza og andet)
• Fysisk aktivitet og blodsukkerkontrol
• Måltider, madvarer og kosttilskud
• Alkoholvaner
• Seksuelle problemer
• Psykiske sider af diabetes
• Forebygge/behandle overvægt og/eller hjertesygdomme

Kilder:
Gunn Helene Arsky: Barn & diabetes. Cappelen 2006.
Mayo Clinic Staff: Diabetes care: 10 ways to avoid complications. www. Mayoclinic.com. Skrevet 6. januar 2006.